|
|
Vi ankommer til et letskyet London og er alle godt trætte efter en week¬end med karneval i København. Turen fra Stansted Lufthavn og ind til London centrum foregår i en bus, hvor vi er eneste danskere blandt en gruppe svenskere. Pyha ... Bjarne og Torben indlogeres på et tomandsvæ¬relse. Michael, Henning og Helge på det ene 3-mands værelse mens Paul, Palle og jeg indlogeres på det andet. Efter indlogering på værelserne, finder vi et Pizzaland ved Piccadilly Circus. Da vi er færdige med at spise, er klokken ved at være mange, så det er tid til en godnatdrink på værelset.
Der er aftalt mødetid kl. 10.00, så for Paul, Palle og mit vedkommende bliver der morgenmad kl. 8:20.
Kl. 10:00 går det mod undergrundsbanen, hvor vi alle skal udstyres med et travelcard, der gør os i stand til frit at bruge undergrund og dob¬beltdækkerne i London centrum. Efter lidt problemer med at finde en fotoautomat, der så beholdt vores billeder et kvarters tid, så lykkedes det alle at blive udstyret med travelcard. Herfra skilles vi i hold for første gang. Palle vælger at kigge forretninger. Paul, der har været i London før, viser Henning, Bjarne, Torben og Michael de vigtigste sevær¬digheder. Helge og jeg finder en pub ved Leicester Square, hvor vi får os en øl, mens vi venter på en regnbyge drive over. Herefter lister vi ned af Oxford Street, hvor vi ser en masse spændende butikker, som vi absolut må besøge senere på ugen.
Ved I8-tiden mødes vi alle igen for at få en aperitif på værelset. Mid¬dagen indtages på en libanesisk restaurant, hvis annonce vi har set i Spies-guiden. Byblos, som restauranten hedder, ligger lidt uden for det helt centrale London på Kensington High Street. Der er ikke andre gæs¬ter, mens vi er der, og det er lidt synd. Det er spændende og anderledes mad, og alle er enige om, at vi har haft en dejlig aften, da vi slutter med en godnatdrink på hotellet.
Jeg vågner til et dejligt vejr. Det er sjældent med høj sol i London, så jeg foreslår de andre, at vi rykker vores mødetidspunkt fra kl. 10 til kl 9, hvor vi så kan gå i London Zoo. Det bliver til en dejlig dag, hvor vi traver rundt i den kæmpestore have, som London Zoo er.
Fra London Zoo tager vi to af de berømte sorte taxaer til Baker Street, hvor vi vil spise frokost på en pub. Vi bliver lodset af ved Madame Tus¬saud, hvor vi har aftalt at mødes. Efter et par minutters ventetid, ser vi pludselig de andres taxa drøne forbi. De har åbenbart ikke fået for¬klaret sig godt nok, så vi prøver at gå dem i møde på Baker Street. Det opgiver vi dog hurtigt og finder en pub nede i en sidegade. Her stifter vi for første gang bekendtskab med en pub-lunch, der i dette tilfælde består af en sandwich. Dette er to store skiver franskbrød, delt i 4 trekanter. Disse klappes sammen om f.eks. ost, kalkunsteg eller roast¬beaf.
Kl. 17 mødes vi alle på hotellet, hvor der er tid til lidt afslapning, inden vi kl. 18:15 går mod en restaurant, som vi også har læst om i Spies guiden. Det er en restaurant, der serverer ribben (the american way). Vi får besked om, at vi er velkomne efter Chess. Vi kan lige nå en enkelt pint, inden Chess starter ...
Chess musicalen har der været store forventninger til, og jeg vil ikke sige, at jeg er skuffet over musicalen, men måske var forventningerne en anelse for store. Det hele er sat meget stort og flot op, men jeg tror at vores plads meget højt oppe i salen, har gjort oplevelsen en smule kold.
Under alle omstændigheder var musicalen flot og de medvirkende sang gan¬ske godt. Især er det værd at fremhæve Grainne Renihan, der i rollen som Florence bl.a. synger "I Know Him So Well". Hvilken stemme hun har! Sce¬nen er meget stor og den kan drejes rundt og hæves.
Sceneskiftet foregår hurtigt, mens musicalen kører. Da man f.eks. skal vise et hotelværelse, sker det ved at køre en stor seng ind på scenen. Bag sengen er der et udsnit af en væg. Scenen kan forekomme lidt primi¬tiv, men de benyttede rekvisitter er fantastisk flotte, så man er ikke i tvivl om, hvad scenen skal forestille.
Efter forestillingen skal vi så have gode ben i restauranten "Chicago Meatpackers" på Charing Cross Road. Som det er beskrevet i Spies' lomme¬guide, er det en speciel restaurant. Indretningen kalder på et forholds¬vis ungdommeligt publikum. Der er store højttalere i loftet, og der spilles højt.
Under loftet er der en stor modelbane, der kører rundt i hele restauranten. Betjeningen er rap og frisk, og maden er god.
Aftenen slutter med en tur ned gennem Soho-kvarteret. Dette kvarter sva¬rer til Istedgadekvarteret i København, og det er sjovt at se alle de snuskede forretninger, der skyder op efter mørkets frembrud. Der står let påklædte piger overalt, og de holder alle "åbent hus" ...
Vi har hver aften lagt to planer for den næste dag: en til, hvis der bliver godt vejr og en til, hvis der bliver dårligt vejr. I dag ser ud til gråt med mulighed for regn, så vi starter med et par udstillinger.
Første stop ligger 200 meter fra hotellet. Det er en udstilling om Gui¬ness Rekordbog. En række af rekorderne er udstillet i naturlig format, så man får et godt indtryk af rekorderne. Her ser vi bl.a. verdens tyk¬keste mand og ved siden af ham en vægt, så flere personer har chancen for at måle sig med ham. Derudover bl.a. verdens længste stylter, det højeste udspring, den største portion kogte æg, indtaget på kortest tid osv. osv. Mange steder på udstillingen er der opstillet videoskærme, der viser rekorderne, og det er underholdning! Jeg brugte en del tid på at se det berømte rekordforsøg, hvor man vælter omkring 800.000 domino¬brikker. En fuldstændig vanvittig rekord!.
I samme bygning ser vi Light Fantastic udstillingen. Her vises, hvor langt man er nået med hologrammer (3-dimensionelle billeder). Det er spændende at kigge på.
Vi er nået over middag og bliver enige om at spise en sandwich på en pub i nærheden.
Alle er indstillet på en teater- eller biografaften, men vi er ikke helt enige om, hvad vi skal se. Vi går alle ned på Leicester Square, hvor man kan købe teater- og musicalbilletter til samme aftens forestilling til halv pris. Billetsalget starter kl. 14:30 og vi er der kl. 14:00. på dette tidspunkt er der ca. 30 mennesker i køen. Da der lukkes op, er der flere hundrede i køen, men det går stærkt. Jeg køber en billet til en jazz/blues musical "Blues In The Night", Torben, Bjarne, Helge og Paul ser teater "Run For Your Wife", Palle ser en musical, og Michael og Hen¬ning beslutter sig for en film "3 Men And A Baby".
på vej tilbage til hotellet, tager vi en tur til Design Centre, hvor jeg købte min ugle sidste gang, jeg var i London. Design Centre er dels en udstilling med nye opfindelser og dels en butik, hvor man kan købe nye ting og sager. Stedet er dog en stor skuffelse denne gang. Der er ikke rigtig noget, der siger spar to til det hele. Inden vi går tilbage til hotellet, går det over Sct. James park med et parti kolde Budweisere. Her får vi os bl.a. en god diskussion om, hvilken nationalitet, vi skal spise på i aften. Vi er stort set delt i to lejre, men da jeg har fød¬selsdag, får jeg lov at bestemme.
Vi går tilbage til hotellet, hvor der er almindelig afslapning og tid til en aperitif, inden vi skal ud og spise. I starten af ugen var vi me¬get bekymret for, om vi havde købt for mange flasker ombord på flyveren. Det begynder dog at se rimeligt ud, her midt på ugen. Indholdet i de enkelte flasker falder lige så stille.
Middagen indtages på et Aberdeen Steakhouse, der ligger lige overfor ho¬tellet. Det er en almindelig opfattelse, at restauranten er for dyr og fornem, betjeningen for langsom, og maden ikke helt i top.
Vi lister lige så stille af sted til de forskellige arrangementer, og vi har aftalt at mødes på hotellets pub efter de respektive forestillinger.
Jeg ser for 2. dag i træk en musical, men hvor jeg havde store forvent¬ninger til Chess-musicalen, har jeg ikke nogen ide om, hvad det er, jeg skal til at overvære. "Blues In The Night" giver mig en fantastisk op¬levelse. Det viser sig at billetten giver adgang til l. række, hvilket glæder mig meget. I Chess er der et stort orkester, mange skuespillere og en flot anlagt scene. I "Blues In The Night" er der kun 3 skuespille¬re, scenen er primitiv og enkel, og musikken består af et band, der er placeret bagerst på scenen. Det er en noget anderledes atmosfære, end ved Chess. Som musicalens navn antyder, er der tale om jazz/blues/gospel i en meget tæt atmosfære. Musicalen slutter med at alle klappes ind til et par ekstranumre.
Teatret ligger klods op af hotellet, så jeg er hurtig tilbage på hotel¬lets pub. Her er Palle allerede ankommet og de øvrige dukker hurtigt op. De har åbenbart moret sig godt alle sammen. Michael og Henning nåede ik¬ke i biografen, da de faldt over en pub eller to på vejen ...
Det er igen en dag med udsigt til regn, så vi vælger Covent Garden, som første besøgssted. Da vi er klar til at tage med undergrundstoget, op¬dager jeg, at mit togkort er væk. Det forsinker os ca. 1/2 time. Jeg finder det ikke, og mit humør er ikke helt i top. Det viser sig dog, da vi kommer hjem igen, at kortet ligger i en lomme i en jakke.
Covent Garden er et overdækket kompleks med alle mulige sjove forretnin¬ger. Da vi ankommer, er mange forretninger ikke åbnet, hvilket gør vores runde rimelig hurtig. Inden vi forlader stedet, når vi lige at opleve en breakdancer udfolde sig.
Vi spiser en publunch ved Covent Garden, hvorefter turen går til Har¬rods. Harrods er kendt for stedet, hvor man kan bestille alt, hvad hjertet begærer. Det er en god turistattraktion, men det er lidt for dyrt at handle der.
Udenfor Harrods står en guard til at modtage folk i store biler (med privatchauffører), der ruller op foran hovedindgangen. Det er i sig selv en turistattraktion.
Så er der igen tid til lidt afslapning på hotellet. Der bliver travet godt til, når man er i London, og et lille hvil i løbet af dagen, er in¬gen skade til. Palle er med på en Spies-tur til Stonehenge og Bath, og vi efterlader en besked til ham, om at vi tager på japansk restaurant. Torben har altid drømt om at prøve at spise Sushi. Det foregår ved, at kokken står og laver mad ved bordet. Det lyder spændende, synes vi an¬dre. Da vi når til den vedtagne restaurant, ser det dog ikke ud til at de har indbo til Sushi. I stedet bliver det til en traditionel bordop¬stilling. Efter at vi har set menukortet, er vi godt tilfredse med, at vi ikke valgte Sushi. Denne japanske restaurant er rimelig dyr. Hvor vi f.eks gav 6-7 pund (80-85 kr.), koster en "almindelig" ret her 10 pund (130 kr.). Torben og Helge flotter sig (læs: blærer sig) og bestiller Shabu-shabu til 23 pund (knap 300 kr.)
Og hvad laver man så efter middagen ... Ja, der bliver atter tid til at udvide sine kulturelle horisonter, hvis man da ser engelske pubber som noget kulturelt ... Pubberne har en stor ulempe med åbningstiderne. Til daglig er de åbne fra 11:00 til 15:00, og fra 17:30 - 23:00. Kl. 23:00 er ellers det tidspunkt, hvor man hygger sig bedst, men omkring dette tidspunkt lyder der fra baren: "Last orders, please!". Man har så valget at gå hjem på hotellet eller tage på diskotek. Indgangsbilletten til det sidstnævnte er rimelig dyr (gerne 60-80 kr.), og efter en god dags tra¬vetur i London, opgiver man gerne diskoteket.
I dag ser det ud til at skulle lykkes at få bragt vores planer for godt vejr til udførelse. Solen skinner fra en skyfri himmel, så det er bare om at komme af sted mod Kew Garden. Det går fra Londons centrum ad Thems¬en-floden mod vest, i en typisk turistbåd. Det er perfekt vejr, til så¬dan en tur. Sejlturen tager godt en time, og undervejs ser vi en masse til den side af London, der vender ned mod floden. Under sejlturen er der en guide, der fortæller, hvad det er vi ser. på et tidspunkt kommer vi forbi et bryggeri og guiden siger: "Læg godt mærke til det grønne rør, der går fra floden og op til bryggeriets bygninger. Det er her man suger øllet op!"
Apropos øl, så har vi forsynet os med en omgang dåseøl, som vi starter med at nyde, da vi når til Kew. Vejret er simpelthen skønt. Kew Garden er en meget stor park uden for London. Stedet er kendt for et utal af forskellige planter, så der er nok at se på. Selvom vi bruger det mes¬te af en eftermiddag på parken, når vi kun at se en lille del af områ¬det, inden vi skal med undergrundsbanen retur til centrum.
Den sidste del af eftermiddagen er der nogle, der vælger at gå på ind¬køb, mens andre vil ud og se på London Planetarium. Endnu andre vælger at tage tilbage til hotellet og gøre klar til aftenen.
Efter en Wimpy middag (burgere), har vi aftalt at mødes foran planeta¬riet kl. 19:30. I planetariet, vises der udstilling om universet om da¬gen og laserkoncerter om aftenen. Planetariets store rum er en kæmpe, rund biograf. Loftet er en enorm kuppel og sæderne er placeret, så man sidder let tilbagelænet, så man kan kigge op i kuplen. Vi skal se en la¬serkoncert, hvor musikken er af Jean-Michel Jarre. Mens elektronmusikken spiller (højt), er der lasershow i kuplen. Det er flot at se, og det bliver ikke dårligere af, at musikken er mums.
Nu skal det være: Man kommer ikke til London, uden at forsøge sig med en gang pub-crawl. Denne sport er ganske simpel. Man går fra pub til pub, og på hver pub får man en enkelt øl. Da planetariet ligger ved Baker street, bliver vi enige om at gå ad denne gade ind mod byen. på vejen tager vi alle de pubber, vi kommer omkring, uanset hvor tæt de ligger. Jeg har ladet mig fortælle, at der er over 7.000 pubber i London, men en ting er sikker. Der er ikke nogen på Baker street! Vi traver 2-3 km., før vi når ind til Oxford street, uden at have passeret en eneste pub. straks efter at vi har krydset Oxford street, møder vi dog den første pub. på pubberne bestilles øl i pints. En halv pint (udtales "pajnt") er 28 cl., altså næsten det samme, som en dansk pilsner. En hel pint er det dobbelte. De fleste af os starter med en pint, da vi jo er tørstige ef¬ter den lange travetur.
Vi traver videre i et kvarters tid, før vi finder den næste pub. Jeg tror faktisk at vi går slalom imellem alle pubberne. Vi er ikke helt enige om, om en pub crawl kører på halve eller hele pints. Michael og Torben tror, at vi kører på hele pints, mens vi andre mener, at det er halve. Inden længe er vi færdige med vores halve pints, og vi skynder på Michael og Torben, der under store protester drikker deres pints ud.
på den næste pub sker der det "mærkelige", at Michael og Torben bestil¬ler en halv pint, mens alle vi andre bestiller en pint. Det er ikke svært at se på dem, at dette var aftalt, og allerede inden de har smagt på deres øl, er de begyndt at snakke om at fortsætte. Vi andre får dog hurtigt drukket vores øl, og videre går det.
Vi når i alt 8 pubber på de to timer, vi har til rådighed, inden pubberne lukker. Der var vist et par stykker der faldt fra undervejs, men man kan også mærke 8 øl i maven på et par timer! Det sjove er, at ingen af os er særlig beruset, så det må jo være noget tyndt sprøjt, der serveres ...
I London kan man som bekendt købe hvad som helst, og det vil være en stor synd, ikke at afsætte en dag til at kigge på forretninger. Dertil har vi valgt lørdag.
De fleste af os traver Oxford street igennem op til flere gange. Der er mange mennesker overalt, og man får set en masse sjove og spændende ting. Priserne er ikke så gode, som de har været sidst i 70'erne og først i 80'erne. Tøj ligger f.eks. på samme prisniveau, som i Danmark. Plader og CD'ere er en anelse billigere i London.
Da Helge og jeg er nået gennem Oxford street en gang, er det tid til en gang McDonald-frokost. Det er sjovt at se så mange hamburgerrestauran¬ter, der findes i og omkring London. Af McDonalds findes der over 100, hvor der i Danmark måske er 8-10.
Først på eftermiddagen vender jeg tilbage til hotellet, hvor Paul hurtigt efter dukker op. Vi bliver enige om at tage ud i Hyde Park, for at nyde det gode vejr. vi nyder solen, indtil vi bliver belemret med Mic¬hael og Henning, der har fået samme gode ide.
Aftensmaden indtages på en indisk restaurant meget tæt på hotellet og lige ved siden af Piccadilly Theatre. Servicen er meget flot, måske for¬di der ikke er så mange gæster. Maden er også ganske uovertruffen. Det må være et must ved næste besøg i London.
Lørdag aften bruges til at få pakket, da vi skal tidligt op i morgen. Vi får også gjort et sidste indhug i vores flasker på værelserne, så der lige er til en lille en, at vågne op på.
Som sagt står vi tidligt op i dag. Vi skal nemlig besøge et af de ver¬densberømte markeder, der findes i London. Vi får skovlet den sædvanlige gang morgenmad ind, hentet vores tasker og kufferter, og får afleveret disse til opbevaring. så går det mod Petticoat Lane, som markedet hed¬der. Vi aftaler at mødes ved enden af markedet 2 timer senere, hvis vi skulle blive væk fra hinanden. Min forbavselse er stor, da vi allerede efter 1 time er nået igennem markedsgaden. Sikke dog et lille marked, tænker jeg. På tilbagevejen går vi lidt ned af sidevejene til markedet. Her er der også boder, og det varer ikke længe, inden jeg må tage mine ord i mig igen, om at det er et lille marked. Markedet breder sig nem¬lig ned af sidegaderne og ned af disses sidegader osv. Jeg konstaterer hurtigt, at vi ikke når at se alle gaderne. Skaden er dog ikke så stor, da mange boder er ens. Der sælges en forfærdeligt masse tøj. Derudover er det nok mest for turisternes skyld, at markedet eksisterer.
Efter Petticoat Lane skal vi en tur i Hyde Park. I et hjørne af Hyde Park er der nemlig fast tradition for, at der holdes taler søndag efter¬middag. Her kan enhver, der ønsker det, stille sig op på et eller andet og tale om, hvad der falder ham/hende ind. Da vi når ud til Hyde Park Corner er der et par talere i gang. Begge taler om religion, og da vejret er imod dem og os, beslutter vi os til at finde et sted at spise. Vi be¬finder os for enden af Oxford Street, og her finder vi et Pizzahut. Vi startede ferien i London på Pizzeria og skal også slutte dermed. Et stykke tid efter, at vi har afgivet vores bestilling, kommer den søde servitrice tilbage og beklager, at en del af vores ordre er smuttet. "Pyt med det - bare giv os en pitcher gratis", lyder det fra bordet, efter hun øjensynligt er gået igen. En pitcher er en stor kande Øl med 4 pints i. Stor er vores forbavselse, da hun kommer tilbage lidt senere og siger, at vi får en gratis pitcher, på grund af fejlen.
Efter frokosten er vejret stadig dårligt. Det regner kraftigt, og vi deler os i to hold. Nogle tager hjem til hotellet med undergrunden, mens en gruppe tager med den første bus, der dukker op. Med et Travel-card, kan vi benytte alle busser og undergrunds tog i Londons centrum. Efter en tur med bus i en halv time, stiger vi af for at tage tilbage til ho¬tellet med undergrunden.
Kl. 16:20 bliver vi hentet i nærheden af hotellet, for at blive bragt til Stansted Lufthavnen. Vi skal først flyve kl. 19:30, så der er god tid. Her bliver de sidste engelske mønter vekslet flittigt mellem alle, så vi kan få de sidste pints øl.
Turen til København i flyveren går, som hjemad-ture altid gør. Folk er matte i sokkerne, og vi ville helst, at vi kunne tage direkte til Fre¬dericia. I København skal vi igen overnatte hos Michael Bertelsen, in¬den vi mandag morgen tager toget til Fredericia.
Denne Londontur har været alle tiders. Vi har oplevet en masse og haft det sjovt hele tiden. Der var ingen konfrontationer, som man måske kun¬ne vente mellem så mange mennesker. Det fungerede fint, at vi kunne de¬le os, hvis vi ikke ville med til det, andre foretog sig. Alligevel gik det sådan, at vi var samlet til middag hver dag. Der var ikke noget nat¬teroderi, da man er for træt dertil, så vi kom også tidligt op om morge¬nen. Det har været en god tur!
Erritsø den 17. juni 1988 Alex
Klik på billederne, for at forstørre dem
Henning, Alex og Torben på Londontur |
Londontur 1988 |
Karneval i København 1988 |
Sjov på hotelværelset |
Indonesisk restaurant |
På pub |
Hygge på værelset |
Michael i London 1988 |
I London Zoo |
Kø ved Leicester Square |
Hygge i Hyde Park |
Helge og Torben spiser Indonesisk mad |
Helge og Torben spiser Indonesisk mad |
Pubcrawl |
Pubcrawl |
I Kew Garden |
Kew Garden |
Kew Garden |
Regent Palace |
Fra hotellet er der ikke langt til Picadilly Circus |
Oxford Street |
For enden af Oxford Street |
Afslapning i park |
Afslapning i park |
På restaurant i London |
På restaurant i London |
Vasketøj til tørre i London |